Paulus var med til at grundlægge en ny religion, kristendommen. Men han vidste ikke selv, at den var ny, og ønskede heller ikke, at den skulle være det. For Paulus var troen på Jesus Kristus et stykke jødedom.

I de sidste 40 år har forskningen forsøgt at vriste Paulus ud af det traditionelle, luthersk protestantiske billede af ham, som så ham i et indædt opgør med jødedommen netop med det formål at grundlægge en ny religion.

Bogen viser med essays af både internationale og danske forskere, hvordan forskningen gradvis har gjort Paulus mere og mere jødisk - efterhånden så jødisk, at den senere forståelse af ham simpelthen er en misforståelse.

Men bogen lægger også op til en kritisk stillingtagen, der lader Paulus være både jøde helt igennem - og samtidig i virkeligheden en medgrundlægger af en ny religion.

På den måde giver bogen en læservenlig indføring i et af de mest sprængfarlige minefelter i udforskningen af kristendommens grundlæggelse.