»Nattens fakler brænder endnu da kejseren vågner af sin drøm. Den begyndte uskyldigt: Clemens står foran ham, med sit sædvanlige fårede udtryk. I hånden holder han en vandrestav, som om han skal på rejse. Men så strækker han staven frem foran sig, og det er ikke længere en simpel stok, der er en tværpind på, og det ligner et kors eller måske et sværd – umuligt at afgøre, men bevægelsen er pludselig og voldsom, og Domitian vågner med et sæt. Sværdet vækker ham.«

Domitian er kejser over det mægtige Romerrige, men han ved ikke længere om han kender sandheden om sit rige, eller om hans rådgivere fører ham bag lyset. Angsten for oprør får ham til at tage livet af sin tronarving Clemens, der ellers er konverteret til kristendommen og har trukket sig ud af politik. Clemens efterlader sig syv børn, en hustru i eksil og en loyal forvalter, som snart bliver et større problem for Domitian end nogen kunne have forudset.