Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i?

Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male på et så stort et lærred, at der er plads til den "kinesiske vinkel". En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet.

Med afsæt i en præsentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store "skoler" i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om "filosofi" eller "religion"? Begge dele; både kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strømmen undertiden deler sig i flere løb, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsæt både til en tænkning, der ligger nærmest den vestlige kategori "filosofi", og til forestillinger, der nærmere ligner "religion".

Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret på en måde, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.