Men det er også en fortælling om familierelationer og ophav, om socialklasser og komplekse mønsterbrydninger, om skam og skyld, og om at finde sig selv – eller i hvert fald den del af sig selv, der føles mest sand. 

Kærlighedshistorien bliver prismet, der smertefuldt og smukt kaster glimt af lys på alle andre aspekter af eksistensen, hvor selve det at skrive bliver både eksistensgrundlag og flugtvej, både overlevelses- og frigørelsesmekanisme – hvor litteraturen bliver en virkelighed, der fremstår mere virkelig end den (måske) virkelige virkelighed.