bemærkelsesværdige dyr, som med sin personlighed og suveræne livsstil var blevet en legendarisk skikkelse og havde gjort sig fortjent til en bronzestatue med mindeplade og det hele.

I et fortælle humør, som leder tanken hen på Mark Twain berettes om Røde Hunds meriter i det vidtstrakte mineområde, som han beherskede.

Med største selvfølgelighed slog Røde Hund sig ned for kortere eller længere tid og fik husly og rigelig med mad. Når de lange veje kaldte, brød han op, og indtog sin retmæssige plads i bussen, lastbilen og i forbipasserende køretøjer. Efterhånden opbyggede Røde Hund en udstrakt venne- og bekendtskabskreds og blev en skattet medborger blandt bønder, fåreavlere, minearbejdere og småhandlende.

Ejet af ingen, respekteret af alle og afholdt af mange til han døde, mæt af dage, efterladende sig et væld af skrøner, minder og anekdoter som Bernières har samlet til en lille perle af en bog.


Pressen skriver:

"Det er navnlig forfatterens ægte, usentimentale varme og forstående og humoristiske kærlighed til Røde Hund, som man som læser kan blive helt forelsket i. Den symboliserer sammenholdet og modet, midt i sorgen i den stjernekolde nat. En fin lille bog for voksne hundeelskere."
- Bettina Heltberg, Politiken

"Underfundig og klog bog om en hund."
- Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

"Faktisk er det lettere efter at have læst om Røde Hund at forstå sin egen hund - og tilgive den dens svagheder såvel i opførsel som i tankegang."
- Niels Houkjær, B.T *****