Tankerne går på opdagelse og trænger ind foran salmesangen. Hun hopper rundt i det våde græs og leger med kaninerne. Ligesom dem løber hun på bagbenene og lægger sig ned med hovedet langt inde i kaninhullet. En lille ny kanin er på vej op, og de kysser hinanden. Snuden er fugtig, det kildrer. Hun tørrer munden og smiler, mens hun former kysmund til den næste kanin. Pludselig mærker hun lærer Lauritsens hårde kno ind i tindingen, så historien eksploderer og forsvinder ud i universet. De andre er nået til Fadervor og har trofast foldet deres hænder. ”Stå ikke der og vræng ansigt! Gør du nar ad mig?” Han skuer olmt på hende, mens smerten vokser i hovedet …