Den ulyksalige gentagelse

I debutromanen ”Ved glemslens rand” skriver Sergej Lebedev blændende om erindring og fortrængning i fortidens Sovjet – og i nutidens Rusland.

Romaner der forsøger at komme glemslen af rædslen til livs

To romaner fra det østlige Europa af tjekkiske Jáchym Topol og russiske Sergej Lebedev skal læses sammen, for de gør os klogere på nogle spændinger i Europas historie og nutid – og for at historien om kontinentet ikke drukner i lutter Bruxelles.

Tag på udflugt med døden i Rusland

Absurd velskrevet roman om en ung russer, der er nødt til at søge tilbage til Stalintidens rædsler for at sone sin egen skyld over at være i live.

Den russiske tundra

Kollektiv hukommelse og glemsel er uudtømmelige emner i litteraturen, måske fordi tekst er et fremragende medie til at genfortælle og forhandle fortiden. Det er en sådan forhandling, man konfronteres med i russiske Sergej Lebedevs (f. 1981) debutroman Ved glemslens rand fra 2010, der netop er udkommet på dansk.

Gulag og glemsel

Knugende. En russisk geolog jagter barndommens dæmon hele vejen til Gulag. Resultatet er et vekslende studie i erindring.

Sergej Lebedev: Ved glemslens rand

Permafrost. Is. Jord. Sten. Mørke. Død. Tavshed. Især tavshed. Men også tindrende smukt sprog. Ved glemslens rand er en tung og dyster, men umanerlig flot skrevet roman om en del af Ruslands fortiede fortid.

Glem ikke, at det er farligt at glemme

Med Ved glemslens rand har Sergei Lebedev skrevet et essayistisk storværk, der med sine filosofiske spekulationer, særegne stilistik og sanselige sprog fortjener sammenligning med de romaner og litterære essays, der har været med til at definere Europa i årtierne efter krigene.

GLEMSLENS RAND

Den russiske forfatter knytter bånd mellem det personlige og den politiske fortid i en stor porøs fortælling om ødelæggelser i sindet og i naturen.